Børnefamilieprisen
Børnefamilieprisen 2012
.Jane Thoning Callesen modtog Børnefamilieprisen 2012 efter at have skrevet bogen “En blid start- for dig og dit barn.” Jane fik medieopmærksomhed, og det gav hende mulighed for at dele sit syn på, hvordan båndet mellem barn og voksen kan styrkes ved en særlig form for blid omsorg, der kan være medvirkende til, at barnet udvikler sig til at være selvstændigt, harmonisk og stærkt. Jane blev meget glad, da hun så, at motivet var en ammende kvinde.
Børnefamilieprisen 2014
Knud Romer modtog børnefamilieprisen 2014 fordi han bl.a. stillede spørgsmålstegn ved Danmarks institutionalisering af børn og ældre, og således var med til at rejse en debat om emnet. Han delte åbenhjertet ud af sin oplevelse af sin fars sidste dage på hospitalsgangen, og vores ubarmhjertige behandling af mennesket. Maleriet viser båndet mellem far og barn. Bygningerne i baggrunden er Larslejsstræde, hvor Knud Romers børns skole ligger, Sankt Petri.
Børnefamilieprisen 2013
Ole Henrik Hansen fik tildelt årets Børnefamiliepris 2013 i forbindelse med sin PHD afhandling “Stemmer i fællesskabet.” Afhandlingen fik en del opmærksomhed og omtale i medierne. Den omhandler bl.a. hans observationer af livet som barn i danske daginstitution, og konsekvenserne for barnets selvforståelse og selvværd heraf. I maleriet har jeg prøvet at skildre nogle af temaerne i afhandlingen. Ole Henrik Hansen blev meget rørt, da han modtog prisen.