Et split sekund
Et split sekund
Billedet viser den rædsel jeg oplevede, da det gik op for mig, at sammenstødet var uundgåeligt. Titlen understreger, at det nogle gange kun tager et split sekund, og så er dit liv ændret for evigt.
Knuste drømme
Knuste drømme
Ulykken lukkede dørene til mange af mine drømme og fremtidsplaner. Det var en sorg.
Overmanende træthed
Overmanende træthed
Der er træt, og så er der Whiplash træt. Den kan ikke overvindes med fem kopper kaffe, et iskoldt brusebad eller en plade chokolade. Jeg skal have en middagslur for at komme igennem dagen. Irriterende, men nødvendigt.
På vagt
På vagt
Kroniske smerter bringer min krop i konstant alarmberedskab. Jeg er på vagt, og ser farer, der lurer overalt.
Natteangst
Natteangst
Et nedslidt nervesystem efter mange år med smerter og andre symptomer, medførte natteangst i en lang periode.
Frihed i Spændetrøje
Frihed i Spændetrøje
Maleriet udtrykker min frustration over de begrænsninger piskesmældet giver mig. Jeg er ikke i fængsel, men føler mig fanget. Billedet viser også mit smertehelvede.
Ulige Kamp
Ulige Kamp
Kampen mod piskesmæld, synes jeg, på mange måder er ulige, da der ikke er en quick fix eller en manual, du kan følge. Faktisk har jeg stået meget alene, og de fleste behandlinger har været som at tisse i bukserne. Det er en håbløs tilstand at befinde sig i. Det ses på maleriet ved, at den lille dreng er nøgen, og kun bevæbnet med et legetøjssværd. Uhyret med sine lodne hænder er på vej op over klippekanten, mens drengen spejder ud mod ondskaben. Drengen er beskyttet af lys , og overlever.
Overvældet
Overvældet
Overvældet er kulminationen af træthed, udmattelse, smerter og at have presset mig selv. En på alle måder nedslående tilstand.
Omsorg
Omsorg
Jeg bestræber mig på at være min egen omsorgsfulde forældre. Jeg taler pænt til mig selv, i stedet for at dunke mig selv oven i hovedet med de ting, jeg ikke længere magter, eller når jeg får presset mig selv for meget, med smerter som følge.
Overgivelse
Overgivelse
Efter 7 år med whiplash når jeg til et vendepunkt: Jeg overgiver mig til min tilstand. Jeg erkender, at jeg ikke kan kæmpe mig ud af mine symptomer. Jeg bliver nød til at få det bedste ud af min situation, som den ser ud nu.