Hverdagens smilehuller
Med serien “Hverdagens Smilehuller,” ønsker jeg at rette opmærksomheden hen på de øjeblikke i hverdagen,
der får mig til at smile.
Det kan være øjeblikke, der føles magiske.
Det kan være pludselig opmærksomhed på nærvær.
Det kan være mit moderhjerte, der smelter, når jeg oplever mine børns helt særlige bånd.
Det kan være duften af min morgenkaffe…
Metamorfose
Akrylmaleri 70 cm x 90 cm x 2cm..
Maleriet er en kærlig hilsen til den udvikling og forvandling vi, som mennesker, gennemgår. Jeg er inspireret af sommerfuglens forvandling fra puppe, til larve og til sommerfugl.
Omfavn Nuet
Akrylmaleri 100 cm x 100 cm x 4 cm.
Med “Omfavn Nuet,” prøver jeg at indfange den tilstand af ro og nydelse, vi kan opleve, når vi er til stede i nuet. Jeg har valgt et barn som motiv, da især børn har en særlig evne til at lade sig opsluge af nuet.
Lad os følges ad
Akrylmaleri 110 cm x 110 cm x 4 cm.
“Lad os følges ad” viser, hvor stærkt og smukt et bånd mellem to mennesker kan være. I det her tilfælde er det to brødre, der følges ad, men maleriet er en hilsen til alle de betydningsfulde bånd, vi knytter livet igennem.